top of page

Systemisk Coaching

Vi kan ikke forstå et system ved at se på delene alene – vi må se på samspillet

Aerial Skov

Min tilgang

​Jeg tilbyder coaching med udgangspunkt i en systemisk tilgang – dvs. at vi ikke kun kigger på dig, men også på dine relationer og omgivelser. I systemisk coaching ses udfordringer ikke som individets alene, men som skabt og fastholdt af relationer og de systemer vi er en del af.

Ud fra dette undersøger vi sammen dine udfordringer, ressourcer og muligheder. Målet er at skabe forandring og udvikling ved at forstå og påvirke de komplekse sammenhænge. 

Min tilgang er nysgerrig, anerkendende og undersøgende.  Jeg coacher med nærvær, åbenhed, og respekt for det menneske, jeg sidder overfor.

Typiske emner klienter arbejder med:
• Karriere og arbejdsliv
• Ledelse og samarbejde
• Personlig udvikling
• Livsvalg og beslutninger

Coaching litteratur
Stacked træstammer

Vinding 
Relationer

Om navnet

Jeg har valgt at kalde min coachingpraksis for Vinding Relationer for at betone vigtigheden af at arbejde med relationer.

Inden for systemisk teori betragtes relationen som den mindste enhed. Det indebærer at fundamentet i ethvert system – hvad enten det drejer sig om en arbejdsplads, en familie eller sågar samfundet – er selve forbindelsen og samspillet mellem mennesker

Gennem min tid i psykiatrien er jeg blevet endnu mere bevidst om, hvor afgørende arbejdet med relationer er. Her taler man ofte om relationsarbejde, hvor det vigtigste redskab netop er én selv. Jeg har erfaret, hvordan relationen mellem behandler og patient kan gøre en markant forskel. Det er både inspirerende og et tydeligt bevis på, at relationer betyder alt.

Mit logo

Mit logo består af to blade, hvilket symboliserer natur, vækst og det organiske. Samtidig kan bladene ses som to parter i en relation, der er i bevægelse og balance med hinanden. Omkranset af en cirkel, der repræsenterer det systemiske.

Det er ikke tilfældigt, at jeg tager udgangspunkt i biologien, når man ser på, hvor den systemiske teori har sine rødder

Vinding Relationer logo

"Behind every problem lies a frustrated dream" (Peter Lang)

Virtuel Coaching

Jeg tilbyder virtuel coaching, der giver dig mulighed for at få nærværende og anerkendende samtaler – uanset hvor du befinder dig. Således kan du få coaching direkte fra dit hjem eller kontor, uden at skulle tænke på transport eller logistik.

 

Fleksibiliteten i den digitale ramme, gør det let at passe ind i en travl hverdag. Samtidig med at vi kan skabe et trygt rum for refleksion og udvikling.

AH5A7738.JPG

Adresse

Søkærparken 27
6040 Egtved

Kontakt

Mail | Bjornvinding@gmail.com
Mobil | 22 84 25 87

Copyright © Bjørn Vinding Gulbech

bottom of page